Antal
4
personerForberedelse
30
minutesTilberedelse
30
minutesTid i alt
1
hourKemma er en skøn aromatisk comfort dish fra Pakistan, der er baseret på hakket lammekød, tomater, løg og en masse krydderier. Oftest serveres den sammen med ris og eventuelt en salat.
Ingredienser
500 gram hakket lammekød
5 spsk. Ghee (eller neutral olie)
1 spsk. hel koriander
1 spsk. peberkorn
2 spsk. hele kommen
5 hele nelikker
1 stort løg, finthakket
2 tsk. stødt koriander
3 spsk. hvidløg/ingefær-pasta
4 hele chili (milde)
6 store tomater, skåret i kvarte
4 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
1/2 spsk. frisk ingefær, skåret i tynde skiver
2 tsk. friskkværnet peber
1 stor håndfuld frisk koriander, finthakket
1 chili, skåret i skiver (kan undlades)
Salt
Fremgangsmåde
- En sautérpande opvarmes sammen med ghee/olie til medium varme.
- Hel koriander, hel peber, hel kommen og de hele nelliker tilsættes og ristes i 30 sekunder, eller til det begynder at dufte.
- Løg og hakkekød tilsættes og steges igennem, indtil løgene er gennemsigtige.
- Hvidløg/ingefær-pastaen tilsættes og steges med under omrøring, indtil det er kommet godt rundt i retten.
- Nu tilsættes den stødte koriander og steges med i 30-40 sekunder under omrøring.
- De hele chilier og tomaterne tilsættes og steges godt igennem i 3-4 minutter, inden der kommer låg over panden, hvorefter retten får lov at simre i 7-8 minutter. Når låget tages af igen, så fjernes skindet fra tomaterne, og tomaterne moses let ud i retten.
- De fintskårne hvidløg og ingefær tilsættes og steger med i 2-3 minutter under låg. Alt efter hvor stærkt retten må være, så kan fintsnittet frisk chili tilsættes sammen med.
- Retten kan nu tages af panden. Peber, frisk koriander og eventuelt salt tilsættes og det hele røres godt rundt. Smag til med salt.
- Retten kan serveres med naan, kogte ris eller eventuelt mintyoghurt. (hakket mynte, yoghurt og salt blandet sammen)





